Skåle og Fade

Server med stil og personlighed i en af vores mange smukke skåle og fade. Gå på opdagelse i mange forskellige designs og materialer som stentøj, keramik og glas. Se også vores store udvalg af unikke og spændende fade og skåle i marokkansk og rumænsk keramik. 

Varer 1-36 af 78

Side
pr. side
Hånddrejet stentøj fra Julie Damus

Julie Damhus er en dygtig dansk keramiker, som har opnået stor anerkendelse for hendes fantastiske værker. Og det kan vi godt forstå. Ikke alene er Julie en eminent håndværker, hun er også æstetiker til fingerspidserne. Hendes tilgang til keramik, håndværket og hendes rige kreative baggrund har ført til skabelsen af enestående hånddrejede keramikprodukter.
Julies kollektioner er kendetegnet ved et rent og minimalistisk formsprog og en rolig og lækker farveholdning. Fælles for Julies produkter er, at de skiller sig ud i både formsprog og funktionalitet, og at de kan mixes og matches med hinanden på kryds og tværs for at skabe din helt egen personlige stil. Se hele vores udvalg af Julie Damhus her. 

 

Ø-keramik fra Bornholms Keramikfabrik 

Bornholm har en lang tradition for keramik. Faktisk er keramik for Bornholm, hvad uld og garn er for Island. Vi er vilde med Bornholm Keramikfabriks lækre kvalitet og det tidsløse design, og vi er super stolte over at kunne støtte op om en lang dansk keramiktradition.

Bornholms Keramikfabrik er skaber af smuk kvalitetskeramik i et tidløst og langtidsholdbart design. Formsproget har en nordisk æstetik, men med et væld af farver og glasurer kan du skabe din egen favoritkombination, som understreger din personlige stil. Deres produkter er højtbrændte stentøjsprodukter, som alle er lokalt produceret og lavet med traditionelle håndværksteknikker og glaseret med fødevaregodkendte materialer. Bornholm Keramikfabriks signaturprodukt er Ø-borddækningen som indeholder både kopper, tallerkner, skåle, kander, vaser og lysestager. Til produktionen af Ø-stellet bruges overskydende ler fra andre produktioner, og stellet brændes i ovne drevet af vindenergi og biomasse. 

Som en lokal producent på Bornholm er det Bornholm Keramikfabriks mission at opretholde og støtte den regionale håndværkstradition og produktion. Deres team er passionerede omkring keramik og har stor erfaring og ekspertise i drejning og jiggerjollying. Det er Bornholm Keramikfabriks mål at opretholde en stabil keramisk produktion indenfor Danmark, så når du køber et af deres produkter, får du dansk kvalitet for pengene og er med til at støtte dansk keramikproduktion. Se hele vores udvalg af keramik fra Bornholms Keramikfabrik her.