Efter mange års erfaring fra den skandinaviske modebranche etablerede Anjali Poulsen i 2008 virksomheden Masala. Masala sidder i Danmark og designer, mens de får produceret i Indien. I produktionen fokuseres der på håndarbejde og brug af gamle metoder som eksempelvis blokprint og kantha - en ældgammel karakteristisk broderimetode fra regionerne West Bengal og Odishia samt nabolandet Bangladesh. Stilen i Masalas kollektion er basic boheme designet med den skandinaviske forkærlighed for enkelthed og komfort for øje. Masalas kerneprodukt er deres Kanthatæpper, men kollektionen omfatter alt lige fra tæpper, puder og hynder til tørklæder, kjoler og tasker.